Der er en specifik installationsfil til hver enkelt bibliotek, og mange biblioteker får adskillige, der så passer til hver fysisk lokalitet (Eks. Vejle Bibliotekerne har ialt 7 - CB-biblioteket, 4 Centerbiblioteker og 2 gymnasiebiblioteker).
Installationsproblemer?
I de tilfælde, hvor man som bruger har begrænsede rettigheder til at installere programmer på computeren, vil man ofte opleve en eller flere af følgende:
- Installationen fejler med en besked i stil med: "Kunne ikke finde mscoree.dll i den angivne sti"
- Linkpakken starter ikke op, når installationen er færdig
Evt. forudsætninger:
Under installationen er det et krav, at maskinen er koblet til internettet, da der eksternt hentes op til 2 komponenter udefra under installationen (linkpakken.exe og evt. dotnetfx.exe).
I nogle tilfælde mangler .NET på windows-systemet. Linkpakkens installationsprogram vil i de tilfælde selv forsøge at hente .NET til windows i den rigtige version, og det installeres automatisk, hvorefter linkpakken fortsætter sin egen installation.
Til IT-administratoren:
Udrulning i eget IT-miljø: Linkpakken i sig selv fylder meget lidt (176 kB for linkpakken.exe), og en udrulning burde ikke belaste den enkelte maskine. Dog bygger linkpakken på .NET runtime environment (version 2.0 eller højere), og hvis denne ikke allerede er installeret, hentes det fra Microsofts egen side (22.4 MB for dotnetfx.exe). Da det kan tage tid for hver enkelt maskine at koble på nettet og hente 22 MB, vil det være en fordel at installere .NET inden linkpakkens installation køres. .NET hentes fra Microsofts side:
Microsoft .NET Framework Version 2.0 Redistributable Package (x86)
Silent install: Det er muligt at køre installationen som en såkaldt "silent install", som kan køre uden brugerinteraktion. Fra en kommado-prompt skrives
linkpakken-setup.exe /S
- og bemærk, at det er stort S! Flaget /s vil ikke have tilsvarende effekt.
0 kommentarer:
Send en kommentar