Logisk model

Linkpakkens funktionalitet - en logisk model

Afgrænsning

Linkpakken må ikke ses af løsningens brugere som et selvstændigt program med egen brugergrænseflade. Projektet ser det som begrænsende, hvis bibliotekarerne skal tilpasse deres arbejde endnu et program.

De ledende søgemaskiner optimerer informationssøgningen på hver deres måde, og det kan være inspirerende at se på de funktionaliteter, som f.eks. Dogpile.com eller www.exalead.com har over Google. Det betyder ikke, at Linkpakken skal handle om at indsamle ønsket funktionalitet til en søgegrænseflade og konstruere en sådan. Projektet handler ikke om at bygge en ny søgemaskine.Det er teknisk muligt at lægge ekstra information i et lag ovenpå en eksisterende hjemmeside (se f.eks. annoteringsfunktionen i link-værktøjet Diigo). Dermed er det også muligt at påføre eksisterende søgemaskiner eller websteder et ekstra lag funktionalitet. Projektet vil ikke beskæftige sig med at udvikle specifikke udvidelser af specifikke websteder, idet Linkpakken som redskab skal kunne anvendes på tværs af online databaser, emnehierarkier og søgemaskiner.

Aktivitets-model: forslag til en løsning

Bibliotekaren interagerer med låneren i en reference-interview. Efterfølgende arbejder bibliotekaren med en eller flere søgemaskiner, og identificerer en eller flere netkilder undervejs. Brugen af linkpakken bevirker, at URLer eller referencer overføres til et centralt lager. På basis at dette lager er det nu muligt at fremkalde en side på internettet, som kan komme brugeren i hænde på forskellig vis (eksempelvis som en printudskrift, via e-mail o.lign.).

Fra lageret vil det derefter være muligt at danne sig et statistisk overblik over formidlingen af ressourcer der tilgås via internettet.

Komponenter

Linkpakken (LP) ses som et sæt af løst koblede komponenter.

Med sigte på at forbedre arbejdsgangen i informationssøgeprocessen på nettet, har modningsprojektet set på forskellige punkter i info-søgeprocessen, som IT kunne støtte, med henblik på at isolere LP's fokusområder. Nedslagspunkterne er:

1. støtte valg af database. Der er allerede værktøjer, der kan fremvise en liste af søgedatabaser (firefox's indbyggede i hjørnet, ConQuery). Valg er bestemt af for mange faktorer og hviler på brugerens dømmekraft. At gå fra at fremvise en liste af mulige DB til at foreslå en specifik DB for videresøgning er komplekst at automatisere, og kræver logning af indtastninger, klikstrømme m.m. Det anbefales ikke at LP inkluderer dette element.



2. stavekontrol og/eller forslag til søgestreng (indbygget i Google, Spellify-projektet). Dette er allerede implementeret i dag i flere søgemaskiner (Google, Yahoo, Ask), og er blevet nemt at implementere (se f.eks. http://www.spellchecker.net/). Lavthængende frugt som LP ikke behøver at beskæftige síg med på anden måde end at udbrede kendskabet til funktionaliteten. Se demonstration af google suggest-funktionaliteten på http://www.youtube.com/watch?v=aflOTlAUlyM.
   



3. parallel-opslag med realtime-feedback. Eksemplificeret ved Watson (se demo). Værktøjet logger indtastninger og aktivitet på nettet og er afprøvet under modningsprojektet. Det sløves hurtigt ved inklusion af for mange søgemaskiner. Det kan ses som en en lavthængende frugt, der er gratis at implementere og som fungerer som en separat komponent. Ideen kan testes sammen med LP, og evt. sættes op med parallelopslag i tidligere BibVagt svar, når BibVagten har en webservice klar. Det ses ikke som en LP-komponent, men en fremtidig mulighed for at knytte tidligere svar sammen med en aktuel søgning.
   



4. kopiering/markering af tekst med automatisk kildeangivelse. LP's kerneområde. En komponent skal kunne "se" indholdet af klippebordet og øjeblikkeligt overføre det til et centralt lager. Skal også støtte opfattelsen af interaktionen med låneren som et forløb med en begyndelse og afslutningen, hvilket betyder at overførte netkilder skal grupperes i klynger med relevante oplysninger vedr. forløbet. I projektet blev opereret med begrebet "session", der er kendt terminologi fra webudvikling.
   



5. Præsentation af resultat til låneren. Også en væsentlig komponent i LP.
   



6. Efter-redigering af "pakke" skal også kunne understøttes.

Dermed vil et LP-projekt fokusere på 2 grundlæggende komponenter. Disse kan illustreres på visionen for den fremtidige aktivitet:Den første komponent, på illustrationen kaldet opsamler-komponenten, omhandler overførslen af referencer til netkilder til et centralt lager. Dette er bibliotekarens adgang til linkpakken. Ideelt set bør lageret og opsamler-komponenten eksistere uafhængigt af hinanden. En del af opsamler-komponenten omhandler dermed et funktionslag, der oversætter referencerne til et format der kan indsættes i lageret. Teknisk set kan komponenten betragtes som en buffer, der sørger for at opfange hvad brugeren markerer i browseren eller flytter over i klippebordet ved kopiering af tekst og billeder.

Præsentations-komponenten er lånerens adgang til datalageret, og omhandler filtrering, opsætning og formatering af de referencer der er opsamlet. En klynge af referencer udgør på denne måde en "SmartSvarSide" (se separat indlæg), som skal kunne nås fra lånerens e-mail, eller siden kan printes ud til låneren.

Formål og visioner

Formål

Projektets formål er udvikling af et IT-redskab (Linkpakken), der letter bibliotekarens arbejde med at formidle e-resurser til biblioteksbrugeren via links. Brugen af værktøjet genererer svar, der optælles og muliggør statistisk optælling og analyse af formidlingsindsatsen.

Visioner: 4 fremtidsscenarier

Bibliotekarens brugerbetjening i 2010

Annika, bibliotekar, betjener Carina, en bruger:

Annika og Carina står ved en computer i udlånet. Carina søger information om, hvordan man arbejder med udviklingshæmmede børn i børnehavealderen. Annika har fundet en bog og et par artikler, men hun er ikke helt tilfreds med udbyttet på Carinas vegne, og kigger nu på nettet efter flere informationer. Under søgningen på nettet kommer Carina med kommentarer til det fremfundne, og Annika bemærker sig de websteder og links undervejs, der virker relevante.

Søgningen går hurtigt, for Carina skal videre. Annika skynder sig at vise Carina en webside - en "SmartSvarSide" - hvor de net-ressourcer de sammen har gennemgået er blevet samlet op. Her ses de med et lille snapshot taget af webstedet og hvor det kan findes, samt Annikas navn, så Carina ved hvilken bibliotekar hun har snakket med. Carina ser tilfreds ud, og får en kopi af siden med videre på sin USB-pen.

Annika er lidt ærgerlig, for hun kunne nemt have fundet flere net-ressourcer til Carina. Faktisk kommer hun netop i tanke om en ny offentlig hjemmeside, som Carina burde lære at kende. Annika har stadig SmartSvarSiden åben, og beslutter sig til at tilføje den. Carinas spørgsmål virker egentlig relevant og meget oppe i tiden, og der kommer sikkert flere for at spørge om det samme, så Annika føjer også spørgsmålet til sammen med et par emneord.

Slutproduktet er tættere på det, som Annika gerne ville have præsenteret Carina for. SmartSvarSider kan snakke direkte med bibliotekssystemet, så Carinas adresse bliver hurtigt søgt frem og tilføjet. Det viser sig dog, at Carina aldrig har oplyst sin e-mail til biblioteket. Annika afslutter ved at vælge "send besked som post" - så Carina alligevel får besked om, at der er mere til hende, og et link til SmartSvarSiden, hvor hun kan se den ekstra ressource beskrevet.

En låners dag i det virtuelle 2010

Bent, en biblioteksbruger, ringer til biblioteket:

Bent er på arbejde og er i vildrede med, hvordan han kan formulere sit spørgsmål per e-mail til biblioteket. Han vælger at ringe i stedet for, og får fat på bibliotekaren Annika. Hun foreslår først BiblioteksVagten, men Bent afslår med sin undskyldning om, at "han altså er knap så hurtig på tasterne til det dér".

For Bent føles det meget lettere at Annika sporer sig ind på hans informationsbehov end at han selv forsøger at formulere det. Bent kan høre en serie af klik på tastaturet, idet Annika går i gang med at søge ting frem til ham. "Vent lidt", afbryder Bent, "det skal være ting, jeg kan se hjemmefra - for jeg kan ikke nå ud på biblioteket hverken i dag eller i morgen, og det skal bruges onsdag aften". "Så skal jeg lige finde nogle andre ting frem til dig - du får en e-mail fra mig", lyder det fra Annika.

Der går ca. 15 minutter, før der sker noget - og så er der bid både på mobiltelefonen og i e-mailboksen. På telefonen kan Bent se en lille liste af links, som han vil kunne følge på nettet - men særligt meget står der ikke. Tekstbeskeden er god at have til senere, for Bent har ikke adgang til arbejdets mailboks hjemmefra.

Der er mere at hente i e-mailen fra biblioteket, tænker Bent. Han har tidligere snakket med biblioteket over telefonen og modtaget disse e-mails. Her er hvert af bibliotekarens forslag listet op næsten som i søgemaskinernes korte beskrivelser. Annika har formuleret hans informationsbehov som et præcist spørgsmål, som han kan genkende fra deres samtale. Der er også et link til den "SmartSvarSide", der hører til Bent og Annikas samtale.

Inde på Bents "SmartSvarSide" er der mere information. Ud for hver af de foreslåede ressourcer er der små skærmbilleder - snapshots - af webstederne. Bent genkender et af dem; det er et websted han kan huske at have besøgt før. Der er også gjort lidt mere ud af den tekst, der præsenterer hver ressource. Et andet sted på siden indeholder forslag, som Bent tænker må være fremfundet automatisk. Der er engang imellem bid, men de er generelt knapt så præcise som Annikas primære forslag.

Andre felter på "SmartSvarSiden" er ren PR - åbenbart kan biblioteket ikke lade være med at gøre reklame for sig selv og deres arrangementer denne uge. Forfatteraftenen ser lidt interessant ud - Bent har allerede læst forfatterens bog, så måske skulle man tage derned senere på ugen? Der er også et par bogforslag, som vist egentlig kan bruges til Bents problemstilling, men han kan ikke nå ned at hente dem. Ærgerligt. Til sidst falder hans blik på anmeldelsesboksen "Et bogtip til dig". Den har egentligt bare været irrelevant og i vejen på de SmartSvarSider han tidligere har modtaget, men denne gang beskriver den endelig en bog, der lyder spændende, så Bent klikker på bogen og sender en bestilling af sted til biblioteket.

Et par timer senere, da Bent er kommet hjem, dukker endnu en tekstbesked op på telefonen. Det lader til, at Annika fandt et par ekstra websider. Bent går igen ind på sin SmartSvarSide for at se nærmere på de nye links.

Bibliotekschefens overblik i 2010

Dorthe, bibliotekschef, prøver at danne sig et overblik

Forud for personalets informationsmøde gennemgår Dorthe tallene for at opfange tendenser i brugen af bibliotekets service. Efter at have sammenlignet denne måneds udlånstal med sidste år på samme tid, falder hendes blik på ressourcerne i elektronisk form. Nu har "Linkpakker" efterhånden kørt så længe, at man kan se i hvilken grad hver afdeling bidrager til at promovere netbibliotekerne og generelt hvor meget internettet benyttes i formidlingen.

Tallene for reference-teamet er stadig højest, men det var vel, hvad man kunne forvente. De er jo i forvejen dem, der bruger de licenserede fuldtekst-databaser såsom avisdatabasen mest. Brugen af Infomedia er gået op, og litteratur-teamet kan nu også ses at bidrage pænt til formidlingen af den. Avisdatabasen er også stadig den e-ressource, som bibliotekarerne henviser til mest blandt alle licenserne. Online referenceværker er en type netressource, som anvendes igen og igen, hvilket Dorthe umiddelbart kan se på oversigten over de mest brugte websteder.

Dorthe er godt tilpas ved at kunne give et tal på personalets formidling af netbibliotekerne. Desværre ser det ud som om, at Litteratursiden ikke optræder så tit på SmartSvarSider som den plejer, og Dorthe overvejer om det kan skyldes det store rykind af nye medarbejdere. Hun vil snakke med kompetencenetværket om det - de kan måske give netbibliotekerne ekstra opmærksomhed på kommende kurser.

Dorthe får også øje på et par nye ressourcer, som andre biblioteker er begyndt at lægge ind på SmartSvarSider. "Vi har ikke hørt om dem på vores bibliotek endnu, men reference-teamet får lige en e-mail", tænker hun. "Så har de muligvis stof til et lille oplæg på informationsmødet om Nye ressourcer på vej frem.

Kompetenceudvikling 2010

Irene, uddannelsesansvarlig, lægger planer…

Irene har sat sig for at samle trådene og finde på nye muligheder for kompetenceudvikling i den kommende sæson. Hun er begyndt at bruge tidligere "SmartSvarSider" til at få ideer fra. Hun kigger statistikken igennem, og ser på hvad flest bibliotekarer linker til. Hun ser også på hvem der benytter "Linkpakker" mest - måske kan de være med til at give gode internetsider videre til deres kolleger. Det virker ofte mere troværdigt og vedkommende når det er en af deres egne der giver viden videre.

På SmartSvarSiden kan hun også danne sig et indtryk af nye tendenser og derefter være med til at sætte udbredelsen af dem i system. Hvad rør sig lige nu? Der er altid nogle af bibliotekarerne der er lidt foran de andre og det er ofte lykkedes at begejstre flere af de andre fra netværksområdet ved at sætte et nyhedskursus sammen ud fra hvad der ligger på SmartSvarSider.

For et par år siden blev Irene opmærksom på at referenceinterviewet generelt trængte til at blive pudset af. Hun opdagede at ikke alle spørgsmål blev fyldestgørende besvaret og tænkte at en af fejlkilderne kunne være et ufuldstændigt referenceinterview. Også brugernes tilfredshedsbedømmelse af svarene pegede i den retning - de følte sig af og til misforståede. Efter at de samme efterår på biblioteket lavede en slags foredragsrække/workshop omkring emnet, med oplæg fra fagpersoner og cases inspireret af SmartSvarSider er der kommet helt anderledes fokus på at stille de "rigtige" spørgsmål - det er tydeligt at brugerne er langt mere tilfredse i dag.

Noget der også har været og stadig er succes med er når der indbydes til videreudvikling af SmartSvarSiden. Interesserede bibliotekarer fra netværksområdet kan melde sig til en udviklingsworkshop hvor de kommer med forberedte ønsker til udviklingen af SmartSvarSiden. Med til workshoppen er udviklerne af SmartSvarSiden - de kan ikke undvære den direkte feedback.

Indhold

Formål og visioner
Deltagerne
Tidsplan
Modeller
Dokumenter og bilag

SmartSvarSide: et første ide-udkast

En SmartSvarSide kunne se således ud:


Elementer der tænkes at kunne indgå på siden inkluderer:

• Hvilken bibliotekar der har betjent biblioteksbrugeren
• Dato for ekspeditionen
• Bibliotekarens evt. kommentar/note
• Referencer til netkilder/e-ressourcer, evt. med udklip og/eller noter
• Indlejret indhold fra netbiblioteker
• Indlejret reklame/nyheder fra det lokale bibliotek
• Mulighed for biblioteksbrugeren tilbagemelding på svaret

Skitsen er ikke på nogen måde udtryk for det endelige design af en svarside. Det vil være nødvendigt at brugerteste designet for at opnå den mest hensigtsmæssige placering af sidens elementer.

Ansøgningen til Biblioteksstyrelsen

Projektet imødekommet

Ansøgningen til projekt Linkpakken blev d. 19. juni imødekommet af Biblioteksstyrelsen.

Fortsat projekt: Linkpakker - formidling af og statistik på elektroniske ressourcer (projektmodning) J.nr. 237/2006-0013
Projektperiode: 2007-2008
Samlede projektudgifter: 280.000 (tilskud 210.000 og egenfinansiering 70.000)

Resumé af projektet

Linkpakken drejer sig om opsamling og præsentation af de netkilder, som bibliotekarer i udlånet fremsøger på låneres vegne under brugerbetjeninger i folkebibliotekers udlån.

Projektets første fokus omhandler design og udvikling af brugergrænseflader. Bibliotekaren har behov for en teknisk løsning, der tillader en mere automatiseret opsamling af links og noter. Biblioteksbrugeren vil få en professionelt udseende præsentation af det samlede svar, og samtidig blive introduceret til bibliotekernes øvrige tjenester.

Projektets andet fokus er muligheden for fremover at lave statistik på de aktiviteter, bibliotekarer foretager i udlånet mht. formidling af links. En sådan statistik vil kunne sammenlignes med biblioteksvagtens aktiviteter, og over tid vil statistikken også kunne vise eventuelle sammenhænge mellem brugen af bibliotekernes digitale tilbud og formidlingen af dem.

Projektbeskrivelse og projektplan

Baggrund

Projektet bygger videre på resultaterne af modningsprojektet Linkpakken. Relevante dele af modningsprojektets resultater fremgår af en række bilag (A-F), som er vedlagt ansøgningen.

Data fra Biblioteksvagten viser, at der refereres til e-ressourcer i mere end halvdelen af biblioteksvagtens svar, og at dette tal er svagt stigende (se bilag). Der eksisterer ingen lignende tal for svar givet i udlånet på bibliotekerne, men en spørgeskemaundersøgelse viser, at alle bibliotekarer formidler e-ressourcer i udlånet som en del af svarene og gør det ofte (76% har gjort det indenfor de seneste 2 vagter – se bilag B).

Svar leveres til låneren på måder, der alle kan karakteriseres som forhåndenværende redskaber der har deres begrænsninger, inklusive

• håndskrevne noter, der giver mulighed for fejl i internetadressen
• websider, der printes blot for at videregive internetadresser og alligevel giver mulighed for ukomplette adresser
• svar e-mails eller tekstfiler, der bruges som pladsholder for en liste af links og kræver ekstra opmærksomhed af bibliotekaren på grund af ekstra programgrænseflader.
  

I dag kan trafik på webservere skabe et omtrentligt overblik over brugen af licensbetalte databaser og bibliotekernes egne tjenester. Hvis der fandtes tal for formidlingsindsatsen (forstået som tal for hvor ofte biblioteksbrugere bliver direkte præsenteret for de enkelte netresurser) ville det være muligt at undersøge, om brugen af de enkelte tjenester havde forbindelse til formidlingen af dem.

Formål

Projektets formål er udvikling af et IT-redskab (Linkpakken), der letter bibliotekarens arbejde med at formidle e-resurser til biblioteksbrugeren via links. Brugen af værktøjet genererer svar, der optælles og muliggør statistisk optælling og analyse af formidlingsindsatsen.

Mål

1. At opnå en IT-støttet arbejdsgang ved formidlingen af e-ressourcer til biblioteksbrugeren, der adopteres af bibliotekarer på folkebibliotekerne
2. At en IT-støttet arbejdsgang muliggør statistisk optælling af formidlingen af e-ressourcer under den direkte brugerbetjening i udlånet
   

Målgruppe

Projektet retter sig mod to målgrupper: Bibliotekarer og biblioteksbrugere.

Strategi/metode

Det er intentionen at bruge de erfaringer med en arkitektur baseret på Web Services (se http://www.bs.dk/publikationer/rapporter/webservice/index.htm), som er opnået gennem deltagelsen i projektet MitBibliotek.

Biblioteksvagtens databasestruktur reflekterer en erfaring med strukturering af en svarbase, som projektet gerne vil profitere på.

Den foreslåede løsning tænkes opdelt i flere selvstændige komponenter, der skal kunne videreudvikles uafhængigt af hinanden. Dette åbner også muligheden for at komponenterne kan udvikles parallelt og samkøres senere i projektet.

Delene opsamlerkomponent, webservice (receiver), web-baseret dialogboks (bibliotekarens grænseflade), web-baseret svarside (biblioteksbrugerens grænseflade) udgør den grundlæggende struktur, og disse udvikles først. Senere i projektforløbet udvikles plugin til outlook, plugin til IE og en webservice kaldet ”URL standardnote” (se bilag C).

Opsamlerkomponenten distribueres som en selvstændig programpakke, inklusive vejledninger, der kan hentes fra projektets web.

Hovedaktiviteter

• Programmering af ny software (en opsamlerkomponent)
• Udvikling af webservices
• Udvikling af dialogboks/bibliotekarernes grænseflade
• Udvikling af SmartSvarSide/bibliotekbrugerens grænseflade
• Demonstration af værktøjet og implementering
• Udvikling af et web-baseret statistik-modul
  

Succeskriterier/resultater

• At der er udviklet en programkomponent (opsamlerkomponenten) med potentiale for videreudvikling af Linkpakken.
• At det nye redskab har forenklet arbejdsgangen og forøget hastigheden i bibliotekarernes håndtering af e-ressourcer
• At indsamlede data viser, at bibliotekarer landet over begynder at adoptere værktøjet.
• At data genereret fra linkpakker viser sig anvendelig til generering af statistik på de dele af bibliotekarernes aktiviteter, der omhandler formidling af elektroniske ressourcer.
• At den teknologiske platform bidrager med muligheden for at udbrede det almene kendskab til bibliotekernes tjenester (herunder netbibliotekerne – se også bilag D).
  

Organisationsplan (styring)

• Vejle Bibliotek (Projektplanlægning, udvikling af Webservices, programmering af brugergrænseflader).
• Samarbejde med Herning Bibliotekerne (modtagelse af data i Biblioteksvagtens svarbase).
• Samarbejde med Fredericia Bibliotek (Design og test af brugergrænseflader).
• Evt. samarbejde med 1 yderligere bibliotek (programmering af webservices).
• Samarbejde med Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (konsulentydelser)
• Programmør (programmering af Windows-komponent).
  

Ressourceplan (fx personale, inventar, materialer)

• Personale Vejle Bibliotek (430 timer)
• Personale Fredericia Bibliotek (80 timer)
• Personale Biblioteksvagten/Herning Bibliotekerne (40 timer)
• Konsulentydelser
• Software-programmering
  

Tidsplan

Aug. – sept. 2007:
Udarbejdelse af kravspecifikation til programmører, programmering af opsamler-komponent´, udvikling af webservice (Receiver på Biblioteksvagten server)

Okt. 2007:
Udvikling og funktionel test af dialogbokse

Nov. 2007:
Design og brugertest af dialogbokse, udvikling og funktionel test af svarsider

Dec. 2007:
Design og brugertest af svarsider, publicering af introduktionsvideo, fabrikation af en programdownload

Jan. 2008:
Introduktion af værktøjet på Vejle, Herning og Fredericias biblioteker

Feb. 2008
Udvikling af statistikside

Mar. 2008
Analyse af indkomne data, planlægning af spørgeskemaundersøgelse

Apr. – maj 2008:
Reklame for værktøjet på Kompetencenetværket og andre relevante hjemmesider, artikel til bibliotekspressen, demonstration af værktøjet på andre centralbiblioteker, udsendelse af spørgeskema

Juni 2008:
Evaluering, afrapportering

Erfaringsindsamling og informationssøgning.

Projektet bygger videre på erfaringer fra modningsprojektet Linkpakken.

For at indsætte visionen for værktøjet i en overordnet sammenhæng har projektet set på Ingwersen’s model for informationssøgning (Ingwersen, 1992). Med udgangspunkt i mediator-modellen vurderes det, at processens sidste dele ”Manipulate”, ”Output Generator” og ”Download” er de områder, hvor der har størst potentiale for at IT kan støtte aktiviteterne.

For at observere bibliotekarernes arbejdsgang i sin kontekst blev der formuleret en række bibliotekaropgaver til brug ved en række simulerede brugerbetjeninger. Den brugte metode havde basis i Beyer & Holtzblatt (1998) og validiteten af at simulere en lånerbetjening baserer sig på resultaterne i Borlund (2000).

Med afsæt i observationer fra de simulerede brugerbetjeninger er der under projektmodning foretaget en analyse med konsulentbistand (activity-cases). På baggrund af denne analyse konkluderes det at den nuværende arbejdsgang ikke støtter udlånets aktiviteter mht. formidling af e-ressourcer (se bilag E).

Behovet for det foreslåede redskab er undervejs i modningsprojektet søgt belyst via en spørgeskemaundersøgelse (se bilag B) og et fokusgruppeinterview (se bilag F).

Biblioteksvagtens eksisterende arbejdsgang og redskaber er blevet undersøgt nærmere i modningsprojektet. På baggrund heraf vurderes det, at biblioteksvagtens svarbase repræsenterer en teknisk erfaring med strukturering og lagring af spørgsmål og svar, som projekt Linkpakken bør bygge videre på. Efter et afklarende møde er biblioteksvagten positiv over for at lade biblioteksvagtens svarbase være lager for svar genereret i udlånet.

Eksisterede IT-redskaber er i modningsprojektet blevet afprøvet med afsæt i krav afledt fra visioner, teori, analyser og undersøgelser. Redskaberne fordeler sig i kategorierne klippebordsudvidelser til windows (Eks. ClipMagic, Cogitum Co-citer, AceText, Advanced Clipboard Utility), ”social bookmarking”-værktøjer (Eks. del.icio.us, Furl, Spurl) og værktøjer til håndtering af udklip fra internettet (Eks. ClipMarks, JetEye, Diigo, snipit). Det er vurderet at ingen af værktøjerne til fulde kan opfylde kravene til arbejdsgangen i udlånet grundet flere forhold:

• De eksisterende redskaber er tiltænkt personlig brug, ikke til den intermediære informationssøger, og de introducerer i mange tilfælde en ny arbejdsgang i stedet for at støtte den eksisterende
• Data lagres eksternt og der findes ingen muligheder for at udtrække statistik på tværs af bibliotekarers indsamlede data.
• Præsentationen af indsamlede data til biblioteksbrugeren kan ikke manipuleres.
  

Der er enkelte af værktøjerne, der kommer tæt på de formulerede krav. ClipMarks (http://www.clipmarks.com) har en brugergrænseflade, der bør inspirere designet af den brugergrænseflade, hvormed bibliotekaren overfører referencer til svarbasen.

Referencer

Beyer, H., Holtzblatt, K.: Contextual design : defining customer-centered systems. San Francisco, Calif. : Morgan Kaufmann Publishers, 1998. xxiii, 472 s. : ill.

Borlund, P.: Experimental Components for the evaluation of interactive information retrieval systems. In: Journal of Documentation, Vol. 56, no. 1, 2000, 71-90.

Bækgaard, Lars: From Use Cases to Activity Cases, ALOIS'05 - Action in Language, Organisation and Information Systems, Limerick, Ireland, 2005. Online på URL: http://www.baekgaard.biz/lars/pub.htm

Collaboration Services (125 sites). Online på URL: http://www.econsultant.com/web2/collaboration-groups-teams-services.html

Ingwersen, P.: Information Retrieval Interaction. London: Taylor Graham, 1992. X, 246 s.

Portræt af en succes: En brugerundersøgelse af BiblioteksVagtens profil, funktionalitet og kvalitet. Online på URL: http://www.biblioteksvagten.dk/dokumenter/brugerundersoeg.rtf

Evalueringsplan

Vurdering af opsamlerkomponentens fortsatte potentiale.

Konsulent-analyse af ny arbejdsgang, der sammenholdes med den tidligere analyse af den aktuelle arbejdsgang, der foreligger fra modningsprojektet

Spørgeskemaundersøgelse af bibliotekarernes holdning til det introducerede værktøj.

Analyse af data, der er indsamlet fra brug af Linkpakken.

Vurdering af, om netbibliotekernes tjenester og relevante webservices træder frem på SmartSvarSiderne.

Formidling af resultater

Præsentation på temadage og relevante ERFA-møder
Demovideoer
Projektweb med projektets erfaringer, resultater, programdownloads og vejledninger
Tidsskriftsartikel

Budget

Løn: 147.000 (ansøgt: 110.000, egenfinansiering 37.000)
Konsulentydelse + udg. til softwareprogrammering: 133.000 (ansøgt: 100.000, egenfinasiering 33.000)

Finansieringsplan

Ansøgt beløb: 210.000,-
Egenfinansiering: 70.000,-

Udviklingsmuligheder og perspektiver

Som udgangspunkt vil SmartSvarSider kunne leveres som print og via e-mail. Dette vil kunne videreudvikles med levering af svar via SMS.

SmartSvarSider vil være relevante at levere som WAP-sider (internetsider, der browses med mobiltelefonen).

Biblioteksvagten har vist interesse for modningsprojektet, og det vurderes at arbejdsgangene i Biblioteksvagten kan drage nytte af de udviklede brugergrænseflader.

Statistik på svar fra en direkte brugerbetjening (udlånet) og en virtuel betjening (biblioteksvagten) vil kunne sammenlignes og give ny viden om bibliotekernes interaktion med dets brugere.