onsdag, januar 23, 2008

Start ny linkpakke / stop linkpakke

Linkpakken er hele tiden i klar-position, men opsamler ikke aktivt referencer medmindre en ny linkpakke er startet.

Start ny linkpakke - via menuen
Linkpakkens menu tilgår du ved at højreklikke på linkpakke-ikonet. Her vælges det øverste punkt, "Start ny linkpakke". Bemærk, at dette punkt ændrer tekst til "Stop nuværende linkpakke" sålænge en pakke er åben for nye referencer.

NB! Man stopper IKKE en linkpakke ved at vælge "Afslut programmet". Linkpakken skal altid blive ved med at køre, for at genvejstasterne virker.

Start linkpakke med genvejstaster

Man kan begynde en linkpakke uden at åbne menuen. I standardopsætningen er genvejstasten for at starte eller stoppe en linkpakke

[SHIFT]+[ALT]+F9

Denne genvejstast kan ændres, hvis man f.eks. opdager at andre programmer allerede bruger samme tastekombination til noget andet. Se "Menu - Indstillinger".

tirsdag, januar 22, 2008

Installation

Vær sikker på, at computeren er koblet på internettet. Filen linkpakken-setup.exe køres, og man følger derefter instruktionerne på skærmen.

Der er en specifik installationsfil til hver enkelt bibliotek, og mange biblioteker får adskillige, der så passer til hver fysisk lokalitet (Eks. Vejle Bibliotekerne har ialt 7 - CB-biblioteket, 4 Centerbiblioteker og 2 gymnasiebiblioteker).


Installationsproblemer?
I de tilfælde, hvor man som bruger har begrænsede rettigheder til at installere programmer på computeren, vil man ofte opleve en eller flere af følgende:
  • Installationen fejler med en besked i stil med: "Kunne ikke finde mscoree.dll i den angivne sti"
  • Linkpakken starter ikke op, når installationen er færdig
Fejlen skyldes, at der ikke er rettigheder til at installere .NET på computeren. Kontakt den lokale IT-administrator.


Evt. forudsætninger:
Under installationen er det et krav, at maskinen er koblet til internettet, da der eksternt hentes op til 2 komponenter udefra under installationen (linkpakken.exe og evt. dotnetfx.exe).

I nogle tilfælde mangler .NET på windows-systemet. Linkpakkens installationsprogram vil i de tilfælde selv forsøge at hente .NET til windows i den rigtige version, og det installeres automatisk, hvorefter linkpakken fortsætter sin egen installation.


Til IT-administratoren:
Udrulning i eget IT-miljø: Linkpakken i sig selv fylder meget lidt (176 kB for linkpakken.exe), og en udrulning burde ikke belaste den enkelte maskine. Dog bygger linkpakken på .NET runtime environment (version 2.0 eller højere), og hvis denne ikke allerede er installeret, hentes det fra Microsofts egen side (22.4 MB for dotnetfx.exe). Da det kan tage tid for hver enkelt maskine at koble på nettet og hente 22 MB, vil det være en fordel at installere .NET inden linkpakkens installation køres. .NET hentes fra Microsofts side:

Microsoft .NET Framework Version 2.0 Redistributable Package (x86)


Silent install: Det er muligt at køre installationen som en såkaldt "silent install", som kan køre uden brugerinteraktion. Fra en kommado-prompt skrives

linkpakken-setup.exe /S

- og bemærk, at det er stort S! Flaget /s vil ikke have tilsvarende effekt.

torsdag, januar 03, 2008

Test 4: Opsamler-test med bibliotekar

Dato: 13. december 2007
Testperson (TP): Bibliotekar fra Musik- og Voksenbiblioteket, Vejle Bibliotek
Testleder (TL): SB
Observatør (O): EA
Skærmbilleder fra testdato: dialogboks, svarside, tidligere linkpakker

Forløbet:
TL gennemgår Linkpakkens funktioner: Hvordan opsamleren startes, hvordan referencer overføres, og hvordan en linkpakke afsluttes. TP fik forevist både tastekombinationer til opsamleren såvel som opsamlerens højrekliksmenu.

Kort før testen var en koderettelse skyld i, at diverse webgrænseflader relateret til opsamleren ikke dukkede frem forrest på skærmen. Dette var naturligvis svært for TP at se bort fra, som dog alligevel forsøgte at undgå at lade dette forhold påvirke sine udtalelser.

Opsamleren:
TP var i tvivl om, hvor meget det var nødvendigt at markere, før der bliver skabt en reference (den nedre grænse er 1 tegn).

Det blev betragtet som en barriere for brugen, at man SKAL markere noget for at skabe en reference. Der var problemer undervejs, da TP besøgte en side uden nogle gode afsnit til markering (siden bestod mest af grafik).

TP forsøgte også at genoptage en tidligere startet pakke. Dette gik godt, og forløbet var umiddelbart forståeligt. Det var også muligt at tilføje ekstra referencer.

TP savnede en træk-og-slip funktionalitet: Muligheden for at skabe en reference ved at "trække" en internetside hen på linkpakke-ikonet (denne funktionalitet eksisterer dog ikke, og har heller ikke været overvejet).

Ved testens andet gennemløb startede TP med en kopiering fra en Outlook-email for at teste denne funktionalitet. Dette forløb efter planen, så længe TP var meget opmærksom på rækkefølgen af handlinger (markér/kopiér fra e-mail, start linkpakke, kopiér fra internetsider, stop linkpakke).

I andet gennemløb afprøvedes også muligheden for at markere URL'en fra adressefeltet. Denne muligheden hjalp på problemet med grafiktunge sider uden mulighed for markering af tekst.


Dialogboksen:
TP havde nogle kommentarer til dialogboksen. Følgende bemærkninger er noteret:
  • Det virker ikke rigtigt, at man ved klik på "Print" forlader dialogboksen (svarsiden som skal printes overtager browservinduet). Det ville være mere komfortabelt at dialogboksen vedbliver at stå i baggrunden.
  • Klik hen på hjælpesiden bevirker ligeledes at dialogboksen bliver overtaget. Som ovenfor beskrevet virker dette ikke hensigtsmæssigt.
  • Der kunne gøres mere ud af at vise, om pakken er ÅBEN eller LUKKET.
  • Screenshots på hver reference er en god idé, da referencer så også kan genkendes visuelt.

"Tidligere Linkpakker"-grænsefladen

TP brugte umiddelbart grænsefladen uden at lægge mærke til den, før en tidligere pakke var fundet og åbnet. Det virkede som om sidens brug ikke gav anledning til nogen problemer. Adspurgt direkte mente TP at følgende kolonnenavne var problematiske:
  • Etiket: Ikke forstået. Det er spørgsmålet, om der er behov for at se denne kolonne overhovedet (den kunne evt. udelades helt).
  • Logon og Maskine: Disse var svære at skille ad konceptuelt, og bør forklares nærmere hvis de skal være repræsenteret.

Svarsiden:
Navngivningen "SmartSvarSide" blev set som problematisk. Linkpakke blev betragtet som et bedre ord, der sagtens kunne bruges også over for biblioteksbrugeren.

Linket "Spørg ind til svaret" var til debat. Man bør være forsigtig med ordlyden lige her, for brugeren kan forvente at få kontakt tilbage til den samme person de tidligere har talt med. Hvis det ikke er muligt rent teknisk, bør man ikke reklamere med det.

Linket "Stil et nyt spørgsmål" havde ligeledes en problematisk formulering. Er dette en tjeneste separat fra denne svarside? Måske bør formuleringen fortælle mere om, hvad linket leder til, f.eks. "Er der andet, du vil spørge biblioteket om?" (som fortæller, at det ikke nødvendigvis er samme bibliotekar, du spørger om dette nye spørgsmål).

Problemstillinger:
Som I test 2 er den handling, det er at starte en linkpakke, oplevet som ny og anderledes for bibliotekaren. Handlingen "Start linkpakke" bør gives ekstra opmærksomhed ved fremvisning og træning i brugen af linkpakken som værktøj.

Sider uden gode, sigende tekster til markering eller sider, hvor tekst laves med grafik, er et problem hvis linkpakken fordrer markering af tekst. Se også test 1, "Problemstillinger". (Status: dette kan nu omgås ved at kopiere URL'en fra adressefeltet i de tilfælde, hvor markering på siden er umulig - se test 2, "Problemstillinger").

Træk-og-slip funktionalitet, hvor noget trækkes fra en internetside og slippes over linkpakkens logoet i windows systray, kan ikke lade sig gøre uden omkodning af opsamler-programmet. Der skal nok være brugere, der er vant til en sådan funktionalitet fra andre programmer, men den kan ikke gøres mulig for linkpakken uden yderligere programmeringsudgift. Det kunne undersøges, hvorvidt en sådan funktionalitet bliver savnet af linkpakkens fremtidige brugere.

Muligheden for at lade tekst fra en e-mail indgå som linkpakkens beskrivende tekst er nu gjort mulig. Der skal dog gøres en indsats for at udbrede kendskabet til muligheden på rette vis, så funktionaliteten ikke bliver misforstået. Handlingsrækkefølgen skal følges nøje, og der er ikke feedback undervejs - brugeren ser først om det er lykkedes når linkpakken lukkes og dialogboksen åbner sig.

Skærmbillede: Svarside (13/12/2007)

Svarsidens udseende d. 13. december 2007, med noter fra test-session 4:

Skærmbillede: Dialogboks (13/12/2007)

Dialogboksens udseende d. 13. december 2007, med noter fra test-session 4:

Skærmbillede: Dialogboks (09/11/2007)

Dialogboksens udseende d. 9. november 2007:

Skærmbillede: Dialogboks (22/11/2007)

Dialogboksens udseende d. 22. november 2007:

Skærmbillede: Svarside (20/12/2007)

Svarsidens udseende d. 20. december 2007:

Skærmbillede: Tidligere linkpakker (20/12/2007)

Siden "Tidligere Linkpakker" - udseende d. 20. december 2007:

Skærmbillede: Dialogboks (20/12/2007)


Dialogboksens udseende d. 20. december 2007: